Der er tre former for opsparingsprodukter at vælge imellem:
Aldersopsparing
En aldersopsparing er en skattefri pensionsordning, hvor opsparingen udbetales ved pensionering.
Beløbet kan udbetales som et engangsbeløb eller i mindre portioner, afhængigt af dine præferencer.
Den store fordel ved aldersopsparing er, at du ikke betaler skat ved udbetaling, men der er grænser for, hvor meget du kan indbetale årligt.
Du opnår ikke skattefradrag ved indbetaling til ordningen.
Aldersopsparing er ideel for personer, der allerede har en solid pensionsopsparing og ønsker en skattefri udbetaling.
Aldersopsparing kan også være ideel for personer, der ikke betaler topskat.
Ratepension
Ratepension er en opsparingsordning, hvor udbetalingen sker over en aftalt periode, typisk mellem 10-30 år.
Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst, og der er også loft for årlige indbetalinger.
Indbetaling til ratepensionen giver skattefradrag i den personlige indkomst.
Ratepension er en god løsning, hvis du ønsker løbende udbetalinger frem for et engangsbeløb og gerne vil sprede dine indtægter ud over flere år efter pensionering.
Betaler du topskat, er ratepensionen ideel til at konvertere topskat nu til bundskat når du bliver pensionist.
Livrente
Denne type opsparing kan enten være ophørende, dvs. at den udbetales i en vis afgrænset periode, eller den kan være livsvarig.
Den livsvarige livrente er en pensionsordning, der sikrer dig en løbende udbetaling resten af livet, uanset hvor længe du lever.
Den er ofte brugt af personer, der ønsker maksimal økonomisk sikkerhed i alderdommen.
Livrente giver økonomisk tryghed, da du ikke løber tør for penge, selv hvis du lever længere end gennemsnittet.
Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst, og indbetales der til opsparingen via en obligatorisk firmapensionsordning, er der ingen loft over indbetalingens størrelse (dog maksimalt 100% af lønnen).
Indbetaling til livrenten giver fradrag i den personlige indkomst.
Vi rådgiver dig og dine medarbejdere omkring valg af opsparingstype, så det matcher jeres ønsker og drømme for jeres pensionstilværelse.